Alle værktøjer
    Gratis værktøj

    Sæt et AI-mærkat på dit billede

    Læg det officielle AI-mærkat på et billede, flyt det derhen hvor det skal sidde, og hent billedet igen. Alt sker i din browser.

    Træk dit billede herind

    Eller vælg en fil fra din computer. JPG, PNG og WebP virker. Højst 15 MB.

    Billedet forlader ikke din browser

    Filen åbnes lokalt, mærkatet lægges på lokalt, og resultatet gemmes fra din browser. Der er ingen server involveret, ingen lagring og ingen analyse. Lukker du fanen, er billedet væk.

    Hvornår skal et billede mærkes?

    EU's AI-forordning stiller krav om, at indhold skabt eller ændret med kunstig intelligens kan genkendes som sådan. På LinkedIn er et synligt mærkat den enkleste måde at leve op til det på. Det er også bare rimeligt over for læseren, som ellers skal gætte.

    Værktøjet afgør ikke noget for dig. Det lægger mærkatet på det billede, du vælger, i den variant du vælger. Vurderingen af, om billedet skal mærkes, og hvilket mærkat der er det rigtige, er din.

    Generated eller modified?

    AI Generated er til billeder, en model har skabt fra bunden. Der var ikke noget foto først.

    AI Modified er til rigtige billeder, hvor AI har ændret noget af betydning. Har du fjernet en person, udvidet baggrunden, byttet himlen ud eller flyttet rundt på indholdet, hører det her. Almindelig retouchering som beskæring, lysjustering og farvekorrektion gør ikke et billede til AI-indhold.

    Det korte AI-mærkat er cirkelrundt og fylder mindst. Det er brugbart, når billedet er lille, eller når det aflange mærkat kommer til at dække for meget.

    Placering der virker

    Et mærkat skal kunne ses uden at man leder efter det. Læg det i et hjørne, hvor baggrunden er rolig, og hold det væk fra ansigter og tekst. Vælg den hvide variant på mørke billeder og den sorte på lyse. De gennemsigtige udgaver er til de gange, hvor mærkatet ellers bliver det første, øjet falder på.

    Husk, at LinkedIn beskærer billeder forskelligt i feedet alt efter format. Sæt derfor ikke mærkatet helt ud i kanten, hvor det risikerer at blive skåret væk.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvorfor skal jeg mærke billeder, der er lavet med AI?
    EU's AI-forordning stiller krav om, at indhold, der er skabt eller ændret med kunstig intelligens, kan genkendes som sådan. Et synligt mærkat er den enkleste måde at gøre det på i et opslag. Værktøjet her lægger mærkatet på, men det er dig, der afgør, om billedet skal mærkes, og hvilket mærkat der passer.
    Hvad er forskellen på AI Generated og AI Modified?
    AI Generated bruges, når billedet er skabt fra bunden af en model. AI Modified bruges, når du er gået ud fra et rigtigt billede og har ladet AI ændre i det, for eksempel fjernet noget, udvidet baggrunden eller byttet en himmel ud. Er du i tvivl, er det korte AI-mærkat en sikker mellemvej.
    Bliver mit billede uploadet til jer?
    Nej. Billedet åbnes direkte i din browser, mærkatet lægges på i browseren, og filen gemmes fra din browser. Det bliver ikke sendt til en server, ikke gemt og ikke analyseret. Lukker du fanen, er det væk.
    Hvilken kvalitet får jeg ud?
    Billedet gemmes i sine egne mål, så et billede på 3000 pixels i bredden kommer ud i 3000 pixels. JPEG gemmes som JPEG, og PNG gemmes som PNG, så gennemsigtighed bevares. Er billedet større end 4096 pixels på den længste led, skaleres det ned til det, når du åbner det, og det står under billedet. Grænsen findes, fordi hele arbejdet foregår i din browser, og et billede på 100 megapixel fylder flere hundrede megabyte, når det er pakket ud. På en telefon kan det lukke fanen.
    Hvor skal mærkatet placeres?
    Der er ingen fast regel, men det skal kunne ses uden at man leder efter det. Et hjørne med rolig baggrund fungerer bedst. Vælg den lyse variant på mørke billeder og omvendt, og brug de gennemsigtige, når mærkatet ellers stjæler for meget opmærksomhed.

    Læs mere om AI og compliance, tjek teksten i opslaget med slop-scoren, eller se alle gratis værktøjer.